Hverdagen hos os
Jeg er meget til udeliv, da naturen byder på utallige nye og spændende oplevelser og muligheder. Sommer, sol, regn, slud, sne, vind, dyr, vandpytter, sandkasser og jeg kunne blive ved.
Inde vil vi læse historier, male, tegne, lege, lave gymnastik/motorik, synge, tumle og meget mere. Vi følger årstidernes skift og vi gør meget ud af højtiderne og traditioner. Vi holder f.eks. jule og påskefrokoster, laver dekorationer, bager og hygger lidt ekstra.
Vi går små ture og vi behøver ikke langt hjemmefra for at opleve spændende ting, en snegl kan jo studeres længe eller vejarbejde med traktorer osv. er også et stort hit. Vi bruger meget stierne i Hylkedalen og Kildevæld hvor vi ser på dyr og planter og hvor vi også bliver udfordret motorisk. Det er bare så dejligt at se hvordan børnene kan fordybe sig i naturen og finde små dyr og plukke fine blomster🙃
Vi tager også på ture til pinsesøen, hvor vi fodrer ænder, og tager på legepladserne i nærheden hvor vi ofte tager lidt mad med så vi kan blive lidt længere, turene er naturligvis betinget af børnenes alder.
Vi har en facebook gruppe kun for forældre, hvor jeg 2-3 gange om ugen ligger lidt billeder op af jeres skønne børn, så kan i følge lidt med i hvad dagene går med😀
Men alt foregår helt på børnenes præmisser.. jeg tilpasser alle aktiviteter til børnenes humør og behov🙂
Pasningsordningen åbner kl. 6.15
Morgen mad indtil kl. 07.15. Herefter vil der være fri leg i legeværelset og køkken alrum mens de sidste børn bliver afleveret.
Kl. 8:00 vil børnene få et tilbud om lidt frugt og brød inden de mindste bliver lagt ud til en lille formiddags lur. Mens de mindste sover, er det tid til at lege med de lidt ældre børn som ikke længere behøver at sove til formiddag.
Kl. 11.00 bliver der serveret frokost med udgangspunkt i børnenes behov for sund varieret kost og tilrettelagt efter børnenes alder.
Kl. 11-12 vil det være sove tid for de øvrige børn, som så sover i barnevogne eller i weekend seng inden for. De mindste børn bliver puttet 2. gang efter deres behov.
Fra kl. 14.00 vil der være tilbud om lidt brød og frugt eller lidt grød til børnene efterhånden som de står op igen.
Om eftermiddagen vil det være fri leg nogle gange i haven hvis vejret er til det ellers hygger vi indenfor indtil børnene bliver hentet.
Alle tidspunkter er ca. tider, da vi altid tager tingene i børnenes tempo.
det er ikke tilladt at kopiere fra denne hjemmeside, uden forudgående aftale.
her er vi ovre ved ænderne ved pinsesøen